Billetter til Madrid Derby i 2025/2026
At skaffe en billet til et Madrid Derbyet (på spansk El Derbi Madrileño) er en udfordring. Kampen mellem Atlético Madrid og Real Madrid tiltrækker enorm interesse, og billetterne bliver udsolgt hurtigt. Denne guide giver dig en konkret vejledning til billetkøb. Du får information om de officielle salgskanaler hos begge klubber, både til kampe på Estadio Metropolitano og på Santiago Bernabéu. Guiden dækker også alternativer, hvis du ikke når det officielle billetsalg.
Billetter til Madrid Derby på Estadio Metropolitano
Du køber billetter til Madrid Derby på Estadio Metropolitano via Atlético Madrids officielle hjemmeside. Dette er den eneste autoriserede salgskanal for individuelle billetter. Klubben prioriterer sine medlemmer. Sæsonkortholdere, kendt som abonados, har deres plads sikret. Derefter får klubmedlemmer uden sæsonkort, socios no abonados, en eksklusiv forkøbsret.
Billetsalget til offentligheden starter typisk en til to uger før kampdagen. Medlemmernes salgsperiode ligger i dagene op til det offentlige salg. Du finder de præcise datoer og tidspunkter for salgsstart på klubbens hjemmeside under sektionen for billetter, ‘Entradas’. Det kræver hurtighed at sikre sig en billet, når salget åbner.
Det er meget svært at skaffe billetter i det åbne salg. Efterspørgslen fra klubbens medlemmer er stor, og de fleste billetter sælges i deres forkøbsperiode. Ofte når kun et begrænset antal billetter, eller slet ingen, frem til det generelle salg. Din chance som ikke-medlem er derfor lille.
Priserne for billetter til et Madrid Derby er højere end til almindelige La Liga-kampe. Forvent priser fra omkring 90 euro for en plads bag målet og op til 250 euro eller mere for en plads på langsiden. Prisen afhænger direkte af placeringen på stadion. Billetter i de nederste afsnit tæt på banen og på langsiderne er de dyreste.
Officielt Atletico Madrid-billetsalg: en.atleticodemadrid.com/tickets
Billetter til Madrid Derby på Bernabéu
Du køber billetter til Madrid Derby på Santiago Bernabéu gennem Real Madrids officielle hjemmeside. Dette er den eneste autoriserede salgskanal. Real Madrid prioriterer sine medlemmer i en fast rækkefølge. Først har sæsonkortholdere, abonados, deres faste pladser. Derefter får klubmedlemmer, socios, adgang til et begrænset antal billetter. Til sidst får indehavere af et Madridista Premium-kort en forkøbsret før det generelle salg.
Det generelle billetsalg åbner normalt en uge før kampdagen. De præcise datoer offentliggøres på klubbens hjemmeside. Chancerne for at købe billet i det åbne salg er minimale. Størstedelen af de tilgængelige pladser sælges under de lukkede salgsperioder for medlemmer og kortholdere. Ofte når kun et meget lille antal billetter, hvis nogen, frem til det offentlige salg.
Priserne for billetter til et Madrid Derby på Bernabéu er markant højere end til andre La Liga-kampe. Forvent at betale fra 100 euro for de billigste pladser i de øverste sektioner bag målet. Priser for pladser på langsiderne starter ofte omkring 200-250 euro og stiger derfra. De mest attraktive pladser koster over 300 euro.
Officielt Real Madrid-billetsalg: realmadrid.com/tickets
Fodboldrejser til Madrid Derby
En fodboldrejse med et dansk rejsebureau er en løsning på billetudfordringen. Du køber en samlet pakke, som garanterer dig en kampbillet. Rejsebureauet håndterer hele processen med at skaffe billetten. Dette fjerner usikkerheden og besværet ved selv at navigere i klubbernes komplekse billetsystemer. Din adgang til kampen er sikret.
Du opnår en høj grad af sikkerhed. Danske rejsebureauer er underlagt Rejsegarantifonden. Dette beskytter dig økonomisk ved aflysning eller konkurs. Du undgår risikoen ved at handle på uofficielle billetplatforme, hvor priserne er opskruede og billetterne kan være ugyldige. Købet sker gennem en etableret, dansk virksomhed.
Pakken indeholder typisk flybilletter tur/retur og hotelophold. Rejsebureauet booker fly og hotel for dig. Hotellerne er ofte udvalgt med hensyn til beliggenhed i forhold til stadion eller byens centrum. Du slipper for selv at koordinere flytider, hotelbooking og kampdato. Alt er samlet i én booking og én betaling.
Du har adgang til dansk kundeservice før, under og efter rejsen. Opstår der spørgsmål eller problemer, har du en dansk kontaktperson. Bureauerne har desuden erfaring med fodboldrejser til Madrid og giver ofte praktisk information om transport til stadion og andre lokale forhold.
Sammenlign priser på fodboldrejser og billetter til Madrid Derby fra flere danske rejsebureauer.
Seneste Madrid Derby
5 - 2
Real Madrid1 - 0Real Madrid2 - 1Atletico Madrid1 - 1Atletico Madrid1 - 1Real Madrid1 - 1Atletico Madrid4 - 2Real Madrid5 - 3Atletico Madrid3 - 1Real Madrid1 - 1Atletico MadridKommende Madrid Derby i 2025/2026
vsAtletico MadridvsAtletico Madrid
De største Madrid Derby-kampe
13. maj 1959: Real Madrid – Atlético Madrid 2-1
I 1958/59-sæsonen mødtes de to Madrid-klubber for første gang i europæisk sammenhæng, da de blev trukket mod hinanden i semifinalen i Mesterholdenes Europa Cup. Det var første gang i turneringens historie, at to hold fra samme by stod over for hinanden. Den første kamp på Santiago Bernabéu endte 2-1 til Real Madrid, men Atlético svarede igen med en 1-0-sejr på deres daværende hjemmebane, Metropolitano. Med en samlet stilling på 2-2 og uden reglen om udebanemål, som vi kender den i dag, måtte der en afgørende tredje kamp til på neutral grund for at finde en finalist.
Selve omkampen, spillet den 13. maj 1959 på La Romareda i Zaragoza, blev en intens og nervepirrende affære, der indkapslede rivaliseringens kerne. Real Madrids legendariske Alfredo Di Stéfano åbnede scoringen efter et kvarter, men glæden var kortvarig, da Atléticos anfører, Enrique Collar, udlignede blot tre minutter senere. Kampen var jævnbyrdig og hårdt spillet, men den afgørende scoring faldt kort før pausen, da en anden af Real Madrids superstjerner, Ferenc Puskás, scorede til 2-1. Trods et massivt pres fra Atlético i anden halvleg lykkedes det ikke for dem at score igen, og Real Madrid sikrede sig pladsen i finalen.
Resultatet var monumentalt for begge klubber og for rivaliseringens fremtid. Real Madrid gik videre til at vinde deres fjerde europæiske titel i træk, hvilket cementerede deres status som kontinentets ubestridte konger. For Atlético blev kampen et smertefuldt ‘hvad nu hvis’-øjeblik; de havde været få minutter fra at slå de forsvarende mestre ud og var kun ét mål fra at nå deres første europæiske finale. Dette opgør på den største scene etablerede for årtier fremover den grundlæggende fortælling i Madrid Derby: det globalt succesfulde og etablerede Real Madrid over for det hårdt kæmpende, passionerede og ofte tragisk besejrede Atlético Madrid. Kampen er et af de mest definerende kapitler i derbyets historie.
26. juni 1960: Real Madrid – Atlético Madrid 1-3
Den 26. juni 1960 stod de to Madrid-klubber over for hinanden i finalen i Copa del Generalísimo på et fyldt Santiago Bernabéu. Konteksten for kampen kunne ikke have været mere ulige. Real Madrid var på toppen af deres magt og havde blot en måned forinden vundet Mesterholdenes Europa Cup for femte år i træk med en legendarisk 7-3-sejr over Eintracht Frankfurt. Med et hold spækket med verdensstjerner som Alfredo Di Stéfano, Ferenc Puskás og Francisco Gento var de anset som nærmest uovervindelige. Atlético Madrid var den klare underdog, byens andet hold, der nu skulle forsøge at vinde deres første Copa-titel nogensinde ved at besejre giganterne på deres egen hjemmebane.
Kampen startede som de fleste havde forventet. Den ungarske målmaskine Ferenc Puskás bragte Real Madrid foran, og alt tydede på endnu en rutinemæssig triumf for “Los Blancos”. Men Atlético, anført af den tidligere Real Madrid-træner José Villalonga, nægtede at give op. I en sensationel og viljestærk indsats vendte de kampen fuldstændig på hovedet. Først udlignede anfører Enrique Collar, hvorefter Miguel Jones og Joaquín Peiró med hver deres scoring sikrede en chokerende og historisk 3-1-sejr til Atlético Madrid. Stilheden på Bernabéu var øredøvende, da de undertippede rivaler kunne løfte trofæet foran Real Madrids egne fans.
Sejren var monumental for Atlético Madrid og for selve derbyets dynamik. Det var ikke blot klubbens første Copa-titel; det var en dybt symbolsk triumf. At besejre de femdobbelte europæiske mestre i deres egen “baghave” gav Atlético en enorm selvtillid og cementerede deres identitet som den evige, oprørske udfordrer, der kunne vælte giganten. For Real Madrid var nederlaget et sjældent og ydmygende slag, der beviste, at deres aura af uovervindelighed havde sprækker, især i byens interne opgør. Denne finale blev et afgørende referencepunkt i rivaliseringens historie – et håndgribeligt bevis på, at i El Derbi Madrileño var intet givet på forhånd, uanset stjernestatus og forudgående meritter.
27. juni 1992: Real Madrid – Atlético Madrid 0-2
Den 27. juni 1992 er en dato, der står mejslet i hukommelsen hos enhver Atlético Madrid-tilhænger. På denne dag mødtes de to Madrid-klubber i Copa del Rey-finalen på et fyldt Santiago Bernabéu. Konteksten var klar: Real Madrid, med stjerner som Emilio Butragueño og Míchel, var tårnhøje favoritter på egen hjemmebane. De repræsenterede etablissementet og den historiske dominans. Over for dem stod Atlético, den evige underdog og arbejderklassens hold, anført af den kontroversielle præsident Jesús Gil og den portugisiske stjernespiller Paulo Futre. At finalen blev spillet på Real Madrids hjemmebane, tilføjede kun et ekstra lag af spænding og gjorde Atléticos opgave endnu mere monumental.
Kampen udviklede sig til en af de mest ikoniske i derbyets historie. Allerede efter syv minutter chokerede Atlético hjemmeholdet. Den tyske midtbanespiller Bernd Schuster, der ironisk nok tidligere havde spillet for Real Madrid, scorede et fænomenalt frisparksmål, der sendte de medrejsende Atlético-fans i ekstase. Real Madrid pressede på for en udligning, men efter knap en halv time slog Atlético til igen. Efter et hurtigt kontraangreb cementerede Paulo Futre sejren, da han elegant afdriblede målmand Paco Buyo og sendte bolden i det tomme mål til 2-0. Resultatet holdt kampen ud, og Atlético kunne løfte pokalen på deres ærkerivalers græstæppe.
Sejren var langt mere end blot et trofæ. Det var en symbolsk triumf, der for altid ændrede dynamikken i rivaliseringen. For Atlético var det den ultimative ydmygelse af storebroren – at erobre deres “borg” og fejre en titel foran deres fans. For Real Madrid var det et af de mest smertefulde nederlag i klubbens historie. Kampen blev et afgørende øjeblik, der styrkede Atléticos identitet som det oprørske og uforudsigelige hold, der kunne vælte giganterne. For generationer af “Colchoneros” (Atlético-fans) er “El Doblete del Bernabéu” stadig en kilde til stolthed og et bevis på, at i Madrid Derby er intet nogensinde givet på forhånd.
17. maj 2013: Real Madrid – Atlético Madrid 1-2 e.f.s.
Finalen i Copa del Rey den 17. maj 2013 er en af de mest betydningsfulde kampe i Madrid Derbyets nyere historie. Forud for opgøret var konteksten altafgørende: Atlético Madrid havde ikke formået at besejre Real Madrid i 14 år, en smertelig stime på 25 kampe uden sejr. Denne psykologiske barriere havde defineret rivaliseringen i over et årti og cementeret et klart magtforhold i den spanske hovedstad. At finalen tilmed skulle spilles på Real Madrids egen hjemmebane, Santiago Bernabéu, gjorde kun opgaven mere monumental for Diego Simeones Atlético-mandskab, der stod over for et stjernespækket Real Madrid-hold under ledelse af José Mourinho.
Kampen udviklede sig dramatisk og trodsede alle forventninger. Cristiano Ronaldo bragte som forventet Real Madrid foran tidligt i kampen med et hovedstødsmål, og det lignede endnu en aften, hvor historien ville gentage sig. Men Atlético Madrid, præget af Simeones ukuelige kampgejst, nægtede at kapitulere. Diego Costa udlignede før pausen efter en sublim aflevering fra Radamel Falcao. I en intens og hårdt spillet kamp ramte Real Madrid træværket tre gange og virkede mere og mere frustrerede, som tiden gik. Opgøret gik i forlænget spilletid, og her, i det 98. minut, steg den brasilianske forsvarsspiller Miranda til vejrs på et hjørnespark og headede bolden i nettet til en 2-1-føring for Atlético. Frustrationen hos Real Madrid kogte over, hvilket resulterede i udvisninger til både træner José Mourinho og senere Cristiano Ronaldo.
Sejren var langt mere end blot en pokaltitel for Atlético Madrid; det var en historisk magtdemonstration og et vendepunkt. Triumfen på fjendens hule brød ikke kun 14 års forbandelse, men den signalerede også afslutningen på Real Madrids ubestridte dominans i derbyet. For Atlético var det den ultimative bekræftelse af Simeone-projektet og den tro, der skulle blive fundamentet for det sensationelle La Liga-mesterskab, de vandt den efterfølgende sæson. For Real Madrid var nederlaget en ydmygende afslutning på Mourinho-æraen. Kampen transformerede rivaliseringen og indvarslede en ny, mere jævnbyrdig og intens periode for El Derbi Madrileño.
24. maj 2014: Real Madrid – Atlético Madrid 4-1 e.f.s.
Finalen den 24. maj 2014 i Lissabon var historisk, før en bold var sparket. For første gang nogensinde stod to hold fra samme by over for hinanden i en Champions League-finale. Konteksten forstærkede dramaet markant. For Real Madrid var kampen kulminationen på en 12 år lang og desperat jagt på ‘La Décima’ – klubbens tiende europæiske titel. Denne besættelse havde defineret klubben i over et årti. For Atlético Madrid var det den ultimative underdog-fortælling. Under Diego Simeones ledelse havde de netop brudt Real Madrid og FC Barcelonas duopol ved at vinde det spanske mesterskab og stod nu på tærsklen til en historisk double. Det var de hårdtarbejdende oprørere mod det rige, etablerede aristokrati.
Selve kampen udfoldede sig som en taktisk og nervepirrende affære. Atlético kom foran i det 36. minut, da forsvarsklippen Diego Godín headede bolden i mål efter en sjælden fejl af Real Madrid-målmanden Iker Casillas, der var kommet for langt ud af sit mål. Herefter forsvarede Atlético sig med den disciplin og intensitet, der var blevet deres varemærke under Simeone. Real Madrid pressede på, men fandt ingen vej igennem den rød-hvide mur. Som tiden svandt, og uret passerede 90 minutter, lignede det en sensationel triumf for Atlético. Men i det tredje minuts overtid, efter 92 minutter og 48 sekunder, steg Sergio Ramos til vejrs på et hjørnespark fra Luka Modrić og headede med millimeterpræcision udligningen i nettet. Målet var et øjeblik af ren fodboldmagi for Real Madrid og et knusende psykologisk slag for Atlético.
Udligningen knækkede Atlético mentalt og fysisk. De havde givet alt og var sekunder fra den største triumf i klubbens historie. I den forlængede spilletid havde de intet mere at give. Real Madrid, derimod, var fyldt med ny energi og momentum. Gareth Bale bragte dem foran på et hovedstød, inden Marcelo og et straffespark fra Cristiano Ronaldo cementerede en 4-1 sejr. Resultatet var misvisende for kampens forløb, men nådesløst i sin konsekvens. For Real Madrid var det forløsningen af ‘La Décima’. For Atlético var det et af de mest hjerteskærende nederlag i fodboldhistorien. Kampen definerede Madrid-derbyet i årevis og skabte et dybt sår hos Atlético, der først fik chancen for hævn i en ny finale to år senere.
7. februar 2015: Atlético Madrid – Real Madrid 4-0
Den 7. februar 2015 på det larmende Vicente Calderón fandt en af de mest mindeværdige og ensidige kampe i Madrid Derbys moderne historie sted. Real Madrid, anført af Carlo Ancelotti, ankom som forsvarende Champions League-mestre og førerhold i La Liga. På papiret var de favoritter, men Diego Simeones Atlético Madrid var midt i deres mest potente periode og havde allerede besejret bysbørnene i både den spanske Supercup og Copa del Rey tidligere på sæsonen. Forventningen var en tæt og intens kamp, men virkeligheden blev en magtdemonstration af hidtil usete dimensioner.
Fra første fløjt var Atlético Madrid overlegne i alle spillets facetter. Tiago åbnede scoringen efter blot 14 minutter, og kort efter leverede en ung Saúl Ñíguez et af derbyhistoriens mest ikoniske mål med et spektakulært saksespark, der gjorde det til 2-0. Real Madrid, med stjerner som Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og Karim Benzema, var chanceløse. De blev fysisk og taktisk udspillet og formåede ikke at registrere et eneste skud på mål i løbet af de 90 minutter. I anden halvleg cementerede Antoine Griezmann og Mario Mandžukić sejren med yderligere to scoringer, hvilket fuldbyrdede ydmygelsen.
Resultatet 4-0 var ikke blot et tal på en måltavle; det var et symbolsk magtskifte og en af de største triumfer for ‘Cholismo’. For Real Madrid var det omvendt en af de mest smertelige nederlag i årtier. Kampens efterspil blev lige så berygtet som selve resultatet, da Cristiano Ronaldo valgte at afholde sin 30-års fødselsdagsfest blot få timer efter det knusende nederlag. Festen skabte et mediecirkus og internt røre i Real Madrid-lejren, og begivenheden blev et symbol på holdets efterfølgende kollaps i ligaen. Kampen huskes derfor ikke kun for Atléticos totale dominans, men også for det drama, der fulgte, hvilket cementerede dens plads som et legendarisk kapitel i rivaliseringen.
28. maj 2016: Real Madrid – Atlético Madrid 1-1
To år efter det smertefulde nederlag i Lissabon fik Atlético Madrid chancen for den ultimative revanche, da de to Madrid-klubber igen stod over for hinanden i en Champions League-finale, denne gang på San Siro i Milano. Kampen udviklede sig hurtigt til endnu et intenst og taktisk drama. Allerede efter 15 minutter bragte Real Madrid sig foran ved Sergio Ramos, selvsamme mand der knuste Atléticos drømme i 2014. Målet var dog kontroversielt, da tv-billeder viste, at Ramos var i en snæver offsideposition, hvilket tilføjede endnu et lag af bitterhed til rivaliseringen.
Atlético, anført af en passioneret Diego Simeone, nægtede dog at give op. Kort efter pausen fik Antoine Griezmann en gylden mulighed for at udligne på straffespark, men den franske stjerne hamrede bolden på overliggeren i et øjeblik, der syntes at indkapsle Atléticos forbandelse mod deres bysbørn. Holdet fortsatte dog ufortrødent med at presse på, og med lidt over ti minutter igen af den ordinære spilletid lykkedes det. Efter et flot gennembrud af Juanfran på højre kanten kunne den indskiftede belgier Yannick Carrasco sende bolden i nettet til en forløsende 1-1 udligning.
Efter en nervepirrende og målløs forlænget spilletid, hvor begge holds spillere var tydeligt mærkede af kramper og udmattelse, skulle finalen afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her blev Atléticos højreback Juanfran, der ellers havde lagt op til udligningen, den tragiske figur, da hans forsøg ramte stolpen ved stillingen 4-3 til Real Madrid. Dette gav Cristiano Ronaldo muligheden for at afgøre kampen, og den portugisiske verdensstjerne svigtede ikke. Nederlaget var et sportsligt traume for Atlético Madrid, der for anden gang på tre år tabte den største europæiske finale til deres ærkerivaler på den mest hjerteskærende vis. For Real Madrid var det kulminationen på ‘La Undécima’, deres 11. Champions League-titel, og en brutal cementering af deres overherredømme i byens intense rivalisering.
19. november 2016: Atlético Madrid – Real Madrid 0-3
Kampen den 19. november 2016 var mere end blot et derby; det var en historisk begivenhed. Det var det sidste La Liga-derby nogensinde på det legendariske Vicente Calderón, Atlético Madrids fæstning og sjæl siden 1966. Stemningen var elektrisk og præget af nostalgi, da hjemmeholdets fans ønskede at give deres stadion en værdig afsked med en sejr over ærkerivalerne. For Atlético og Diego Simeone var det en chance for at cementere Calderóns status som et mareridt for Real Madrid. For Zinedine Zidanes Real Madrid var det en mulighed for at erobre fjendens fort en sidste gang og samtidig tage et afgørende skridt i mesterskabskampen.
Fra kampens start var det dog tydeligt, at Real Madrid var kommet for at spolere festen. Kampens helt store skikkelse blev Cristiano Ronaldo, som leverede en af sine mest mindeværdige præstationer i et Madrid-derby. I første halvleg bragte han gæsterne foran på et afrettet frispark, som snød Jan Oblak i Atlético-målet. Efter pausen fortsatte dominansen. Ronaldo fremtvang selv et straffespark i en duel med Stefan Savić og eksekverede det sikkert til 2-0. Kulminationen kom et kvarter før tid, da han efter et stormløb af Gareth Bale på venstrekanten blot skulle sætte foden på en tværaflevering og dermed fuldbyrde sit hattrick.
Resultatet 0-3 var et brutalt og symbolsk nederlag for Atlético Madrid. At tabe det sidste ligaderby på hjemmebane med så klare cifre var en enorm skuffelse for klubben og dens fans, der måtte se rivalerne fejre en total triumf på deres hellige græs. Kampen var en taktisk sejr for Zidane, der med Isco i en fri rolle bag angriberne fuldstændig neutraliserede Simeones normalt så solide midtbane. For Real Madrid var sejren et afgørende statement, der sendte dem fire point foran FC Barcelona i toppen af La Liga og hele ni point foran Atlético. Kampen står derfor mejslet ind i derbyets historie som et smerteligt punktum for Atlético-fans i Calderóns æra og som et af de mest dominerende og symbolske øjeblikke for Real Madrid i nyere tid.
15. august 2018: Real Madrid – Atlético Madrid 2-4 e.f.s.
Kampen den 15. august 2018 i Tallinn, Estland, var historisk, allerede inden det første fløjt lød. For første gang nogensinde stod UEFA Super Cup-finalen mellem to klubber fra samme by. Konteksten for opgøret var ladet med symbolik og potentielle magtforskydninger. Real Madrid ankom som tredobbelte, forsvarende Champions League-mestre, men de var et hold i en markant overgangsfase. Hovedarkitekterne bag succesen, træner Zinedine Zidane og superstjernen Cristiano Ronaldo, havde begge forladt klubben i løbet af sommeren. Dette var den nye træner Julen Lopeteguis første betydningsfulde kamp. Overfor dem stod Atlético Madrid, vinderne af Europa League, anført af den stabile og passionerede Diego Simeone. For Atlético var kampen en gylden mulighed for at få hævn for de smertelige nederlag i Champions League-finalerne i 2014 og 2016 mod netop Real Madrid.
Selve kampen blev et drama, der perfekt indkapslede rivaliseringens intensitet. Atlético fik en drømmestart, da Diego Costa allerede efter 49 sekunder brutalt maste sig igennem Real Madrids forsvar og bankede bolden i nettet fra en spids vinkel. Real Madrid svarede dog igen og lignede et hold, der ville fortsætte sin europæiske dominans. Først udlignede Karim Benzema med et hovedstød, og efter pausen bragte anfører Sergio Ramos sit hold foran på et straffespark. Men Atlético er bygget på Simeones ukuelige mentalitet. Med lidt over ti minutter tilbage af den ordinære spilletid udlignede en årvågen Diego Costa til 2-2 og tvang kampen ud i forlænget spilletid.
I den forlængede spilletid demonstrerede Atlético den sult og skarphed, som Real Madrid syntes at mangle. Efter 98 minutter scorede Saúl Ñíguez et af finalens mest mindeværdige mål med en fænomenal helflugter, der hamrede bolden op i nettaget. Blot seks minutter senere lukkede Koke kampen, da han sikkert omsatte et oplæg til slutresultatet 4-2. Sejren var Atléticos første i en europæisk finale mod deres bysbørn og markerede en vigtig symbolsk triumf. Den brød en psykologisk barriere og beviste, at de nu også kunne besejre Real Madrid, når de europæiske trofæer var på spil. For Real Madrid var nederlaget en brutal start på post-Ronaldo-æraen og et tydeligt varsel om den svære, trofæløse sæson, der ventede. Kampen står i dag som et afgørende kapitel i Madrid Derbyets historie, hvor magtbalancen for en stund skiftede, og Atlético landede et knockout-slag på den største scene.
12. januar 2020: Real Madrid – Atlético Madrid 0-0
Finalen i den spanske Supercopa den 12. januar 2020 var en historisk kamp, ikke kun på grund af dramaet på banen, men også på grund af dens kontekst. For første gang blev turneringen afholdt i et nyt format med fire hold og spillet i Jeddah, Saudi-Arabien, hvilket i sig selv var kontroversielt. Selve kampen var en taktisk og intens affære, som det ofte er tilfældet i Madrid Derby. Begge hold neutraliserede hinanden effektivt, og efter 90 minutter stod der stadig 0-0. Kampen var præget af hårdt spil og få åbne målchancer, hvilket førte opgøret ud i en nervepirrende forlænget spilletid, hvor alt stadig var på spil.
Kampens absolutte og mest mindeværdige øjeblik indtraf i det 115. minut. Atléticos angriber, Álvaro Morata, brød igennem Real Madrids forsvar og var alene på vej mod Thibaut Courtois’ mål. I en desperat handling, der ville definere kampen, sprintede Real Madrids unge midtbanespiller, Federico Valverde, efter ham og nedlagde Morata med en kynisk, men afgørende tackling bagfra lige uden for straffesparksfeltet. Valverde modtog et prompte rødt kort for sit professionelle frispark, men han forhindrede en næsten sikker scoring og ofrede sig selv for at holde sit holds chancer i live i finalens døende minutter.
Valverdes offerhandling viste sig at være kampafgørende. Den forlængede spilletid endte uden scoringer, og finalen skulle afgøres på straffesparkskonkurrence. Her viste Real Madrid sig kliniske og scorede på alle deres fire forsøg, mens Atlético Madrid brændte to af deres, hvilket resulterede i en samlet 4-1 sejr til Real Madrid. Kampen blev et symbol på den moderne rivalisering: taktisk, nådesløs og afgjort af øjeblikke af enten genialitet eller, som i dette tilfælde, koldblodig pragmatisme. For Real Madrid var det endnu et trofæ vundet på bekostning af bysbørnene, og Valverde blev hyldet som en helt. For Atlético var det endnu et bittert nederlag i en finale mod deres evige rivaler, hvilket føjede endnu et smerteligt kapitel til deres fælles historie.
Historien om Madrid Derby
Rivaliseringen mellem Atlético Madrid og Real Madrid er en af de mest intense og historisk ladede i europæisk fodbold. For at forstå dybden af hadet og passionen, skal du se ud over de 90 minutter på banen og dykke ned i Madrids sociale, politiske og kulturelle historie. Det første officielle møde mellem de to klubber fandt sted den 24. februar 1929 i den første sæson af La Liga. Real Madrid vandt kampen 2-1, og fra det øjeblik var kimen lagt til en rivalisering, der skulle definere spansk fodbold i årtier. Allerede fra starten repræsenterede klubberne forskellige dele af Madrid. Real Madrid, med “Real” (kongelig) i navnet, blev hurtigt associeret med eliten, kongehuset og det etablerede borgerskab. Atlético, derimod, fandt sin base i byens arbejderkvarterer og blev symbolet på den almindelige mand og den rebelske ånd.
Denne sociale skillelinje blev dramatisk forstærket under og efter den Spanske Borgerkrig (1936-1939) og det efterfølgende Franco-regime. Real Madrid blev af mange anset for at være regimets hold – et internationalt udstillingsvindue for Francos Spanien, især under deres dominans i Europa i 1950’erne. Atlético Madrid blev i mellemtiden tvangsfusioneret med det spanske luftvåbens hold og blev til Atlético Aviación. Selvom denne fusion bragte dem succes med to mesterskaber i træk i 1940 og 1941, blev de i folkemunde ved med at være “folkets klub”. Deres fans, kendt som “Los Colchoneros” (madrassælgerne), fordi deres rød-hvide striber mindede om de billige madrasser fra den tid, så opgørene mod Real Madrid som en kamp mod magten og uretfærdigheden.
Gennem årtierne udviklede derbyet sig til en fortælling om David mod Goliat. Real Madrid voksede til en global supermagt, der købte de største stjerner og vandt trofæer på stribe. Atlético Madrid omfavnede i stedet en identitet som “El Pupas” (den forheksede). De var holdet med uendelig passion og kampgejst, men som ofte led hjerteskærende nederlag, især mod deres byrivaler. Denne dynamik var mest tydelig i perioden fra 1999 til 2013, hvor Atlético ikke formåede at vinde et eneste Madrid-derby i 25 forsøg. Denne 14 år lange forbandelse cementerede billedet af Real Madrid som den urørlige storebror og Atlético som den evige underdog.
Alt ændrede sig dog med ankomsten af én mand: Diego Simeone. Da den tidligere Atlético-spiller overtog som træner i december 2011, genoplivede han klubbens historiske identitet. Med sin “Cholismo”-filosofi, der bygger på benhårdt arbejde, kollektiv disciplin og en ukuelig vilje til at kæmpe, forvandlede han Atlético fra at være “El Pupas” til at være en reel magtfaktor. Vendepunktet kom i Copa del Rey-finalen i 2013, hvor Atlético brød forbandelsen ved at besejre Real Madrid på deres egen hjemmebane, Santiago Bernabéu. Det var en symbolsk sejr, der ændrede magtbalancen i byen for altid.
I den moderne æra er Madrid-derbyet mere jævnbyrdigt og intenst end nogensinde før. Selvom Real Madrid stadig har den største globale rækkevidde, har Atlético under Simeone bevist, at de kan konkurrere på højeste niveau. De har vundet La Liga, og de to klubber har udkæmpet to uforglemmelige Champions League-finaler i 2014 og 2016, som begge endte med smalle sejre til Real Madrid efter dramatisk kamp. I dag er derbyet ikke længere kun en kamp mellem rig og fattig, men en taktisk og følelsesmæssig duel mellem to af verdens bedste fodboldhold. Det er en kamp, der stadig bærer vægten af et århundredes historie, hver gang spillerne træder ind på grønsværen.
Læs mere om Madrid Derby: wikipedia.org/Madrid_derby
Jeg hedder Claus Bermann og jeg så min første Real Madrid-kamp på Bernabéu i oktober 2010, da Deportivo La Coruña var på besøg og blev sendt hjem med et 6-1 nederlag. Godt seks år senere var jeg så heldig, at nå at opleve en kamp på Atletico Madrids tidligere og legendarisk hjemmebane, Vicente Calderón. Granada var på besøg i april 2026 og Atletico vandt kampen 3-0.