Real Madrid-kampe

Real Madrids kampprogram i 2025/2026

Officiel info om Real Madrid-kampe: realmadrid.com/first-team og laliga.com/calendar

Real Madrids hjemmekampe

Real Madrids hjemmekampe spilles på Estadio Santiago Bernabéu, beliggende i Chamartín-distriktet i Madrid. Stadionet er klubbens faste hjemmebane. Efter den seneste ombygning har Santiago Bernabéu en kapacitet på cirka 85.000 tilskuere.

Stadionet åbnede i 1947 under navnet Nuevo Estadio Chamartín. I 1955 skiftede det navn til ære for klubpræsident Santiago Bernabéu. Gennem tiden har stadionet været vært for adskillige store finaler, herunder finalen i Europa Cuppen for mesterhold i 1957, 1969 og 1980, Champions League-finalen i 2010 samt VM-finalen i 1982. En omfattende renovering, som startede i 2019, tilføjede et skydetag og en ny facade i stål.

Tilskuertallet til Real Madrids kampe er stabilt højt. I de seneste sæsoner ligger det gennemsnitlige tilskuertal til La Liga-kampe på Santiago Bernabéu på over 72.000. Til store kampe i Champions League eller mod rivaler som Atlético Madrid og FC Barcelona er stadionet ofte udsolgt.

Du kommer nemmest til stadion med offentlig transport. Madrids metrosystem har en station med navnet Santiago Bernabéu, som ligger på linje 10 direkte ved stadion. Flere bybuslinjer, herunder 14, 27, 40, 120, 147 og 150, stopper også tæt på. En anden mulighed er Cercanías-toget til stationen Nuevos Ministerios, som ligger cirka ti minutters gang fra Santiago Bernabéu.

Santiago Bernabéu: bernabeu.realmadrid.com og wikipedia.org/Santiago_Bernabeu

El Clásico

El Clásico mellem Real Madrid og FC Barcelona, er en af verdens mest fulgte sportsbegivenheder. Den første officielle kamp mellem de to klubber fandt sted den 13. maj 1902 i turneringen Copa de la Coronación. FC Barcelona vandt den kamp 3-1. Siden da har de to hold mødt hinanden over 250 gange i officielle turneringer.

Rivaliseringen mellem klubberne har dybe rødder i spansk politik og historie. Real Madrid repræsenterer traditionelt den spanske centralmagt og hovedstaden. FC Barcelona er et symbol på catalansk nationalisme og identitet, udtrykt i klubbens motto “Més que un club” (Mere end en klub). Denne politiske dimension giver opgøret en intensitet, som adskiller det fra andre fodboldderbyer. Spændingerne eskalerede især under Francisco Francos regime, hvor Real Madrid blev anset for at være regimets hold.

Flere sportslige begivenheder har forstærket fjendskabet. En omstridt transfer af Alfredo Di Stéfano i 1953, hvor begge klubber mente at have sikret sig spilleren, endte med, at han skiftede til Real Madrid og førte klubben til fem europæiske titler. I år 2000 skiftede Luís Figo direkte fra FC Barcelona til Real Madrid. Hans første kamp tilbage på Camp Nou resulterede i, at der blev kastet genstande, herunder et grisehoved, mod ham.

El Clásico adskiller sig fra et lokalt derby, da klubberne kommer fra Spaniens to største byer. Rivaliseringen er ikke geografisk, men derimod en kamp om at være Spaniens og Europas førende klub. Begge hold kæmper konsekvent om de samme titler, herunder La Liga og Champions League. Opgøret defineres af den konstante sportslige konkurrence på højeste niveau, kombineret med de historiske og politiske modsætninger.

Læs mere: El Clásico | wikipedia.org/El_Clasico

Kommende opgør

Seneste opgør

De største Real Madrid-kampe

13. juni 1956: Real Madrid – Stade de Reims 4-3

Den 13. juni 1956 på Parc des Princes i Paris blev der skrevet fodboldhistorie. I den allereerste finale i Mesterholdenes Europa Cup stod Real Madrid over for det stærke franske hold Stade de Reims. Kampen blev en neglebidende affære, der perfekt indkapslede den dramatik, som skulle blive synonym med Real Madrid i europæisk fodbold. Inden for de første ti minutter var Madrid chokerende bagud 0-2. Mange hold ville være knækket, men anført af den legendariske Alfredo Di Stéfano slog holdet tilbage. Di Stéfano reducerede selv, før Héctor Rial udlignede til 2-2 inden pausen. Dramaet fortsatte efter pausen, da Reims igen bragte sig foran, men Real Madrids ukuelighed skinnede igennem. Først udlignede forsvarsspilleren Marquitos til 3-3, og med lidt over ti minutter tilbage af kampen scorede Héctor Rial sit andet mål og sikrede en historisk 4-3 sejr.

Sejren var mere end blot et trofæ; den var kulminationen på præsident Santiago Bernabéus vision og fundamentet for selve myten om Real Madrid. Bernabéu havde været en af de drivende kræfter bag skabelsen af turneringen, og at vinde den første udgave på dramatisk vis bekræftede klubbens status som en europæisk stormagt. Måden, sejren kom i hus på – et comeback fra 0-2 – grundlagde fortællingen om klubbens særlige vindermentalitet og evne til at præstere under det største pres. Den hvide trøje blev fra den dag et symbol på europæisk succes og en næsten overnaturlig tro på egne evner, selv når oddsene var imod dem.

Denne første triumf var startskuddet til en periode med total europæisk dominans, som verden aldrig havde set før. Sejren i 1956 var den første af fem europæiske titler i træk, en uovertruffen bedrift den dag i dag. Holdet bygget op omkring stjerner som Di Stéfano, Gento, Rial og senere Raymond Kopa (som spillede for Reims i finalen i 1956) definerede en hel æra. Finalen i Paris var ikke bare en enkeltstående kamp; det var fødslen af en legende og etableringen af det DNA, der stadig gennemsyrer klubben. Det var her, forventningen om, at Real Madrid *skal* vinde i Europa, blev født – et pres og en ære, som alle efterfølgende generationer af spillere har skullet leve op til.

18. maj 1960: Real Madrid – Eintracht Frankfurt 7-3

Den 18. maj 1960 udspillede der sig en fodboldkamp på Hampden Park i Glasgow, som for altid skulle blive indskrevet i sportens historiebøger. Foran mere end 127.000 tilskuere stod Real Madrid i deres femte finale i Mesterholdenes Europa Cup i træk – en bedrift, der i sig selv var uhørt. Modstanderen var de stærke vesttyske mestre fra Eintracht Frankfurt. Konteksten var klar: Real Madrid var Europas ubestridte konger, men Frankfurt var kommet for at vælte dem af tronen. Det startede da også som en chokstart for spanierne, da Richard Kress bragte Frankfurt foran efter 18 minutter. Men scoringen tjente kun til at vække uhyret i den spanske gigant.

Anført af holdets to galacticos før ordet fandtes, Alfredo Di Stéfano og Ferenc Puskás, begyndte en af de mest blændende opvisninger i en finale nogensinde. Først udlignede Di Stéfano, holdets strategiske omdrejningspunkt, og kort efter bragte han Madrid foran 2-1. Herefter overtog den ungarske målmaskine, Puskás, scenen. Med en ustoppelig kraft scorede han fire mål i træk – et på straffespark, et kraftfuldt hovedstød og to tordnende skud, der efterlod den tyske målmand chanceløs. Ved stillingen 6-1 fuldendte Di Stéfano sit hattrick til 7-1. Selvom Frankfurt formåede at pynte på resultatet med to sene scoringer af Erwin Stein, var der aldrig tvivl. Slutresultatet 7-3 var en ren magtdemonstration og en opvisning i flydende, kompromisløs angrebsfodbold.

Kampens betydning kan ikke overdrives. Det var ikke blot Real Madrids femte europæiske titel i træk – en rekord, der står den dag i dag og sandsynligvis aldrig vil blive slået. Det var kulminationen på klubbens første store dynasti og cementeringen af deres identitet som verdens førende fodboldklub. Kampen, der blev transmitteret live til store dele af Europa, inspirerede en hel generation af fodboldfans og spillere, især i Storbritannien, hvor mange for første gang så den kontinentale fodboldstil i fuldt flor. For Di Stéfano og Puskás var det deres fælles mesterværk; at score syv mål tilsammen i den største klubfinale er en mytisk bedrift, der definerer ikke blot deres karrierer, men også et gyldent kapitel i Real Madrids stolte historie.

11. maj 1966: Real Madrid – Partizan Beograd 2-1

Den 11. maj 1966 på Heysel Stadion i Bruxelles markerede en skelsættende aften i Real Madrids historie. Efter at have domineret europæisk fodbold med fem på hinanden følgende titler fra 1956 til 1960, havde klubben oplevet en seksårig tørke i Mesterholdenes Europa Cup. Den legendariske generation med Di Stéfano og Puskás var fortid, og klubben stod over for en genopbygning. Svaret var “Yé-yé”-holdet, en ny, ung og dynamisk gruppe spillere, der næsten udelukkende var spanske. Navnet, inspireret af omkvædet i The Beatles’ populære sang “She Loves You”, symboliserede ungdomsoprør og en ny tid. Den eneste tilbageværende spiller fra den første gyldne æra var anføreren, den lynhurtige venstrekant Francisco ‘Paco’ Gento.

Selve finalen mod det stærke jugoslaviske hold Partizan Beograd var en hård og tæt affære. Real Madrid var ikke favoritter i alles øjne, og kampen afspejlede dette. Efter en målløs første halvleg var det Partizan, der kom foran efter 55 minutter på et mål af deres anfører, Velibor Vasović. Med ryggen mod muren viste Yé-yé-holdet sin mentale styrke og ukuelige vilje. Efter 70 minutter lykkedes det for den teknisk sublime angriber Amancio Amaro at udligne til 1-1. Blot seks minutter senere, i det 76. minut, faldt afgørelsen. Midtbanespilleren Fernando Serena modtog bolden et stykke uden for feltet og sendte et formidabelt langskud i nettet, som sikrede Real Madrid en 2-1 sejr og titlen.

Triumfen i 1966 var af enorm betydning. Det var ikke blot klubbens sjette europæiske titel, hvilket cementerede deres position som Europas ubestridte konger. Det var en sejr, der blev vundet med et hold bestående udelukkende af spanske spillere, hvilket skabte enorm national stolthed og beviste, at klubben kunne vinde uden udenlandske superstjerner. For anføreren Paco Gento var det hans sjette personlige Europa Cup-titel, en rekord der stadig står den dag i dag. Sejren markerede en succesfuld overgang mellem to generationer og beviste, at Real Madrids vindermentalitet var dybt forankret i klubbens DNA, klar til at blive ført videre af en ny, spansk kerne.

11. december 1985: Real Madrid – Borussia Mönchengladbach 4-0

Den 11. december 1985 står mejslet i Real Madrids historie som aftenen, hvor det umulige blev muligt. Holdet gik ind til returkampen i UEFA Cuppens tredje runde med et nærmest uoverstigeligt bjerg at bestige: et 5-1 nederlag til vesttyske Borussia Mönchengladbach på udebane. Trods det katastrofale udgangspunkt var stemningen på et fyldt Santiago Bernabéu ikke præget af opgivenhed, men af en elektrisk og trodsig forventning. Fansene, anført af de fanatiske “Ultras Sur”, troede på en “remontada” – et comeback – og skabte et øredøvende lydtæppe, der skulle blive en afgørende faktor. På banen stod den berømte “Quinta del Buitre”-generation med Emilio Butragueño i spidsen, suppleret af erfarne kræfter som Jorge Valdano og Santillana, klar til at skrive historie.

Fra første fløjt var Real Madrids intentioner tydelige. Anført af en aggressiv og offensiv spillestil blev tyskerne presset tilbage. Allerede efter seks minutter tændte Jorge Valdano håbet med en scoring, og da han fordoblede føringen i det 18. minut, begyndte troen for alvor at sprede sig på tribunerne. Mönchengladbach, et stærkt hold med spillere som Uli Borowka og Frank Mill, kæmpede for at modstå det massive pres, men Bernabéus intense atmosfære syntes at tynge dem. Kampen udviklede sig til en nervepirrende affære, hvor tiden var imod Real Madrid. Forløsningen kom sent. Først i det 77. minut headede den legendariske angriber Santillana bolden i nettet til 3-0, og i det 89. minut, da alt håb syntes ude, fuldendte samme Santillana miraklet med scoringen til 4-0. Stadionet eksploderede i en euforisk jubel, da Real Madrid med en samlet score på 5-5 gik videre på reglen om udebanemål.

Kampen er sidenhen blevet det ultimative symbol på fænomenet “miedo escénico” (sceneskræk) – myten om, at Bernabéus magi og publikums pres kan lamme selv de stærkeste modstandere på europæiske aftener. Sejren cementerede en central del af klubbens identitet: en urokkelig tro på, at intet er afgjort, før slutfløjtet lyder, især ikke på hjemmebane. For “Quinta del Buitre”-generationen var det en definerende aften, der beviste deres mentale styrke og evne til at levere under ekstremt pres. Denne “remontada” var ikke blot en enkeltstående sejr; den var afgørende for, at Real Madrid senere på sæsonen kunne løfte UEFA Cup-trofæet for andet år i træk, og den er fortsat et referencepunkt for fans og spillere, når klubben i dag står over for tilsyneladende umulige opgaver.

15. maj 2002: Real Madrid – Bayer Leverkusen 2-1

Den 15. maj 2002 på Hampden Park i Glasgow udspillede sig en af de mest mindeværdige finaler i Champions Leagues historie. For Real Madrid var kampen kulminationen på klubbens 100-års jubilæumsår og Florentino Pérez’ “Galácticos”-projekt, hvor målet var at samle verdens bedste spillere. Jagten på “La Novena” – den niende europæiske titel – var intens. Kampen startede i et højt tempo, og allerede efter otte minutter bragte Raúl González Real Madrid foran med en snu afslutning efter et langt indkast fra Roberto Carlos. Glæden var dog kortvarig, da Bayer Leverkusens brasilianske forsvarsspiller Lúcio blot fem minutter senere udlignede med et kraftfuldt hovedstød efter et frispark. Kampen var helt åben og bølgede frem og tilbage.

Lige før pausen, i det 45. minut, blev fodboldhistorie skrevet. Efter et opspil i venstre side sendte Santiago Solari en bold i dybden til Roberto Carlos. Brasilianerens indlæg mod feltet var højt, loopende og umiddelbart akavet. Men ved kanten af straffesparksfeltet stod Zinedine Zidane klar. Med en overjordisk kropskontrol og balance svang han sin venstre fod og helflugtede bolden i en perfekt bue direkte op i det fjerneste målhjørne, uden chance for målmand Hans-Jörg Butt. Målet var et teknisk mesterværk af enestående skønhed; en demonstration af den elegance og genialitet, der definerede Zidane. Det er bredt anerkendt som et af de smukkeste og mest ikoniske mål nogensinde scoret i en stor finale.

Zidanes mål viste sig at blive sejrsmålet, men kampen var langt fra afgjort. I anden halvleg måtte Real Madrids målmand, César Sánchez, udgå med en skade, hvilket gav plads til en ung og relativt uprøvet Iker Casillas. I kampens sidste, hektiske minutter pressede Bayer Leverkusen desperat på for en udligning, og det var her, Casillas trådte i karakter. Med en række fænomenale, kampafgørende redninger på nærgående forsøg holdt han det tyske hold fra fadet og sikrede sejren. Finalen i 2002 huskes derfor ikke kun for Zidanes sublime elegance, men også for fødslen af legenden “San Iker”. Sejren cementerede Real Madrids status som Europas konger og blev den perfekte afslutning på et historisk jubilæumsår.

7. maj 2008: Real Madrid – FC Barcelona 4-1

Kampen den 7. maj 2008 på Santiago Bernabéu er indprentet i Real Madrids historie som et af de mest symboltunge øjeblikke i den moderne rivalisering med FC Barcelona. Konteksten var altafgørende: Real Madrid, under ledelse af Bernd Schuster, havde allerede sikret sig det spanske mesterskab i runden forinden med en dramatisk sejr over Osasuna. Traditionen i spansk fodbold foreskriver, at det næste hold, de nykårede mestre møder, skal danne “El Pasillo” – en æresport, hvor de klapper mestrene på banen. Skæbnen ville, at den næste modstander var ærkerivalerne fra Barcelona. Foran et ekstatisk og triumferende hjemmepublikum måtte et Barcelona-hold i opløsning, anført af Frank Rijkaard, stille sig op og hylde deres rivaler. Scenen, hvor spillere som Xavi, Puyol og en ung Lionel Messi klappede Real Madrid-spillerne ind på grønsværen, var den ultimative manifestation af Madrids dominans i den periode og en dyb ydmygelse for catalanerne.

Den symbolske gestus før kampen blev fulgt op af en decideret magtdemonstration på banen. Fra første fløjt var der kun ét hold på banen. Real Madrid spillede med en selvtillid og autoritet, der afspejlede deres status som mestre. Allerede efter 12 minutter bragte klublegenden Raúl González hjemmeholdet foran, og kort efter fordoblede Arjen Robben føringen med et hovedstød. Kampen var reelt afgjort, men Real Madrid var ikke færdige. I anden halvleg scorede først den indskiftede Gonzalo Higuaín efter blot 57 sekunder på banen, og senere omsatte Ruud van Nistelrooy et straffespark til 4-0. Barcelona var reduceret til statister i Real Madrids mesterskabsfest. Thierry Henrys sene reducering til 4-1 var ren kosmetik og kunne på ingen måde plette den perfekte aften for Madrid.

Sejren var mere end blot tre point og håneretten. Den markerede kulminationen på Real Madrids 31. mesterskab og deres anden titel i træk, en periode hvor de klart havde overhånden i spansk fodbold. For Barcelona var kampen det absolutte lavpunkt, der cementerede afslutningen på Rijkaard-æraen og understregede behovet for forandring. Set i bakspejlet står kampen som et historisk vendepunkt; det var den sidste store, ubestridte triumf for dette Real Madrid-hold, før Pep Guardiola overtog tøjlerne i Barcelona den følgende sommer og indledte en af de mest dominerende perioder i fodboldhistorien. Netop derfor er mindet om El Pasillo og 4-1 sejren så værdifuldt og velbevaret blandt Real Madrids fans – det var et øjeblik af total og uforglemmelig overlegenhed over den evige rival.

26. maj 2018: Real Madrid – Liverpool 3-1

Finalen den 26. maj 2018 på NSC Olimpiyskiy i Kyiv stod som en af de mest afgørende i Real Madrids moderne historie. Holdet, anført af Zinedine Zidane, stod over for Jürgen Klopps energiske Liverpool-mandskab i jagten på et historisk “three-peat” – den tredje Champions League-titel i træk, en bedrift intet hold havde opnået i turneringens moderne format. Kampen var intens fra start, men et afgørende vendepunkt indtraf efter en halv time, da Mohamed Salah, Liverpools absolutte stjernespiller, måtte forlade banen med en skulderskade efter en duel med Sergio Ramos. Hændelsen ændrede kampens dynamik markant, og et tydeligt rystet Liverpool-hold mistede pusten.

Anden halvleg eksploderede i et drama, der for altid vil blive husket. I det 51. minut kom Real Madrid foran på et af de mest bizarre mål i en finale. En bizar fejl af Liverpools målmand, Loris Karius, der kastede bolden direkte ind på foden af en årvågen Karim Benzema, som let kunne sende den i et tomt mål. Selvom Sadio Mané udlignede kort efter og gav Liverpool håb, kom kampens mest ikoniske øjeblik fra en indskifter. Blot to minutter efter at være kommet på banen modtog Gareth Bale et indlæg fra Marcelo og leverede et af historiens mest spektakulære finalemål: et perfekt udført saksespark, der fløj utageligt i nettet til 2-1. Et øjeblik af ren magi, der afgjorde kampen og chokerede en hel fodboldverden.

Bale var dog ikke færdig. Syv minutter før tid cementerede han sejren med et langskud, som Karius på uforklarlig vis fumlede i nettet til slutresultatet 3-1. Sejren cementerede Real Madrids status som en historisk magtfaktor og sikrede den 13. europæiske titel. Det var kulminationen på en æra under Zinedine Zidane, der vandt tre Champions League-trofæer på blot to et halvt år som træner. Samtidig blev kampen et bittersødt farvel, da det viste sig at være Cristiano Ronaldos sidste optræden for klubben. Finalen i Kyiv er derfor ikke kun historien om et saksesparksmål, men om et holds urokkelige vindermentalitet, individuelle genistreger og afslutningen på et af de mest succesfulde kapitler i klubbens historie.

4. maj 2022: Real Madrid – Manchester City 3-1

Kampen den 4. maj 2022 står som et monument over Real Madrids mytiske status i europæisk fodbold. Holdet gik ind til returkampen på et fyldt og forventningsfuldt Santiago Bernabéu med et 4-3-nederlag fra den første kamp i Manchester. Stemningen var elektrisk, men da Riyad Mahrez i det 73. minut scorede for Manchester City og bragte den samlede stilling på 5-3, syntes alt håb ude. Med under 20 minutter tilbage af den ordinære spilletid var Real Madrid tvunget til at score to mål blot for at fremtvinge forlænget spilletid mod et af verdens stærkeste og mest boldbesiddende hold. Stilheden, der kortvarigt lagde sig over stadion, var tung af skuffelse.

Men Santiago Bernabéu på en europæisk aften er et sted, hvor logik og sandsynlighed ofte må vige pladsen for ren vilje og magi. Miraklet blev personificeret af den unge brasilianer Rodrygo, der var blevet skiftet ind. Først i det 90. minut, da fjerdedommerens skilt med tillægstid endnu ikke var løftet, dukkede han op ved forreste stolpe og styrede Karim Benzemas tværpasning i nettet til 1-1. Og blot 90 sekunder senere, i det første minut af overtiden, steg han til vejrs og headede et indlæg fra Dani Carvajal i mål til 2-1. Stadion eksploderede i et euforisk brøl, da den samlede stilling nu var 5-5. Kampen var på mirakuløs vis tvunget i forlænget spilletid.

I den forlængede spilletid var momentummet utvetydigt hos Real Madrid, båret frem af et publikum i ekstase. Allerede efter fem minutter fremtvang Karim Benzema, holdets talisman gennem hele sæsonen, et straffespark, som han selv sikkert omsatte til 3-1. Denne ‘remontada’ var ikke en enlig svale i 2021/22-sæsonen; den fulgte efter lignende utrolige comebacks mod Paris Saint-Germain og Chelsea. Men kampen mod City blev den ultimative bekræftelse på holdets ukuelige mentalitet og troen på, at intet er afgjort, før dommeren har fløjtet af. Det var en definerende aften, der ikke blot sendte Real Madrid i finalen, som de senere vandt, men som for evigt vil blive husket som et af de mest dramatiske og utrolige comebacks i Champions Leagues historie.

Billetter til Real Madrid-kampe

Du køber billetter til Real Madrids kampe direkte gennem klubbens officielle hjemmeside. Dette er den sikreste og mest direkte metode. Salget foregår i etaper. Først får klubbens medlemmer (socios) adgang til at købe. Derefter får indehavere af det officielle fankort, Madridista-kortet, mulighed for at købe. Resterende billetter frigives til sidst i et offentligt salg for alle.

Det offentlige salg starter typisk en uge før kampdagen. At skaffe Real Madrid-billetter afhænger af modstanderen og turneringen. Til de fleste La Liga-kampe mod hold fra den midterste eller nederste del af tabellen, som Getafe eller Rayo Vallecano, er det ofte muligt at købe billetter i det offentlige salg. Til store kampe, herunder El Clásico, Madrid-derbyet mod Atlético Madrid eller afgørende kampe i Champions League, når billetter sjældent til det offentlige salg. Her er et medlemskab eller et Madridista-kort en nødvendighed for at have en chance.

Priserne på billetter varierer markant. Faktorer som modstander, turnering og placering på stadionet bestemmer prisen. Til en almindelig La Liga-kamp starter priserne ofte fra omkring 40-50 euro for en plads bag et af målene i de øverste sektioner. Pladser på langsiden er dyrere. Til topkampe i Champions League eller mod FC Barcelona stiger priserne betydeligt og starter typisk ved over 100-150 euro for de billigste tilgængelige pladser.

Købsprocessen foregår online. Efter betaling modtager du en digital billet direkte til din smartphone. Denne billet indeholder en QR-kode, som du scanner ved indgangen til Santiago Bernabéu for at få adgang.

Officielt Real Madrid billetsalg: realmadrid.com/tickets

Fodboldrejser til Real Madrid-kampe

Fodboldrejser til Real Madrid med et dansk rejsebureau giver dig en samlet pakke. Denne løsning inkluderer typisk fly, hotel og en garanteret kampbillet. Du undgår selv at skulle koordinere de forskellige dele af rejsen. Hele processen er forenklet, da du modtager en samlet rejseplan og foretager én betaling for hele arrangementet. Dette sparer dig for tid og den kompleksitet, der er forbundet med at booke hver del separat.

Du er sikker på at få en officiel kampbillet, selv til de mest eftertragtede kampe. Rejsebureauer har ofte adgang til billetallokeringer, som ikke er tilgængelige i det offentlige salg. Det gælder især for kampe som El Clásico eller afgørende opgør i Champions League, hvor billetter er svære at skaffe. Du undgår risikoen ved at handle med uofficielle billetudbydere, hvor priserne er høje, og der er fare for ugyldige billetter. Rejser I flere sammen, sikrer bureauet, at I får pladser ved siden af hinanden på stadion.

Din rejse er dækket af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden. Dette giver en økonomisk sikkerhed, som du ikke har, når du selv sammensætter rejsen. En anden væsentlig fordel er håndteringen af kampflytninger. La Liga fastlægger ofte det endelige kamptidspunkt med kort varsel. Hvis en kamp flyttes fra søndag til lørdag, tilpasser rejsebureauet din rejseplan, herunder fly og hotel, uden ekstra besvær for dig.

Du modtager service og support på dansk. Al kommunikation før, under og efter rejsen foregår på dansk. Opstår der uforudsete situationer i Madrid, har du et dansk kontaktpunkt, som yder assistance. Dette skaber en tryghed, især hvis du ikke er vant til at rejse, eller hvis der opstår sprogbarrierer. Rejsebureauet håndterer alle praktiske detaljer, så du udelukkende fokuserer på fodboldoplevelsen og atmosfæren på Santiago Bernabéu.

Find fodboldrejser til Real Madrid fra danske rejsebureauer.